Familien Arkaden

Allan, Louise & Familie

Vi har været så heldige at blive en del af Arkaden Familien. Vi er en ”sammensat” familie bestående af to familier, som bor lige over for hinanden i det nordlige Odense.
I det ene hus bor familien, som består af Elias på 4 år, far Allan og mor Louise. I det andet hus bor familien, som består af Marie på 7 år og mor Merete.

Festlig ankomst

Vi begav os en søndag eftermiddag i juni mod Arkaden, forventningsfulde og spændte på hvad der ventede os. Kun Louise havde besøgt Arkaden siden det ikke længere var et diskotek.
Vi meldte os i baren og blev mødt af det venligste personale og budt velkommen i helt overvældende stil.

Mad til både store og små

Vi fandt et bord tæt på børnerummet, som især Elias var begejstret for. Derfra begav vi os ud for at finde noget lækkert at spise. Det blev bl.a. til både indisk og tyrkisk til de voksne og nuggets med pommes frites til børnene.
Super lækker mad, som bestemt fortjener at blive smagt igen, men der er så mange andre ting, vi gerne vil smage fra andre boder os. Man bliver desværre bare alt for hurtigt mæt :-)
Til sidst fik vi en lækker is på ”balkonen”, hvor vi sad og kiggede ud over Arkaden.

 

Plads til sjov

Marie på 7 år sagde på vej op ad trappen til første sal; ”Det her er den bedste restaurant i verden”. Elias på 4 år supplerede med ”man kan løbe, og det er et dejligt legerum” – hans mad blev indtaget, mens der samtidig var plads til at lege og udforske.

Arkaden har ændret sig

Arkaden er blevet til et sted, som man kan besøge med hele familien. Man kan finde noget lækkert for enhver smag, ethvert temperament og alle aldre.
For ikke at tale om duften fra de forskellige boder – en betydeligt bedre duft, end den mange vil huske fra Arkadens fortid.

Vi er vilde med oplevelsen og glæder os allerede til at komme igen næste gang, for vi er bestemt ikke færdige med at opdage Arkaden.

 

 

ÅBNINGSTIDER

ARKADEN FOOD MARKET
Man – Torsdag 11.00 – 21.00
Fredag 11.00 – 22.00 (bar til 24.00)
Lørdag 11.00 – 22.00 (bar til 24.00)
Søndag 11.00 – 21.00

KONTAKT

ARKADEN FOOD MARKET
Vestergade 68
5000 Odense

Telefon: (+45) 3176 7352
Mail: Info@arkadenfoodmarket.dk

CVR: 38311638

© Copyrights 2018 ARKADEN FOOD MARKET - All Rights Reserved | Designed by mediePlan

TOP