JOB

Arkaden Food Market søger eventpraktikant

Eventafvikling-, planlægning og idéudvikling

Arkaden Food Market søger en kompetent eventpraktikant til vores madmarked bestående af 18 madboder og 3 barer. På kontoret sidder vi til dagligt 5 fastansatte og periodevis en kommunikationspraktikant.

Hvis du er interesseret I at få erfaring med at arrangere og afvikle events, middage, foredrag, festivaler, mm., så er Arkaden Food Market oplagt at komme i praktik i.

Arbejdsopgaverne vil variere, hvorfor det er vigtigt, at du har mod på (til tider) lange arbejdsdage under festivaler og større events, er ansvarsbevidst og social, kan holde overblik under afviklingen af events og har sans for de detaljer, der skaber et godt event.

Hvad kommer du til at arbejde med?

  • Opgaver inden for eventafvikling, planlægning, kommunikation, idéudvikling og salg
  • Planlægning af events og koordinering med samarbejdspartnere og oplægsholdere
  • Opsøgende arbejde i forhold til mulige tiltag af events og arrangementer
  • Hjælp til idéudvikling og optimering af indhold til events
  • Praktisk afholdelse af events
  • Administrative opgaver inden for koordinering af arrangementer

Vi ser gerne at du:

  • Enten studerer på en relevant videregående uddannelse med speciale i events
  • Er udadvendt og engageret
  • Er vild med udfordringer og tør tage initiativ
  • Har relevant erfaring med events
  • Har mulighed for at arbejde til større events, som til tider kan ligge ud over arbejdstiden

Vi tilbyder:

  • Udfordrende opgaver, hvor det kun er din lyst og evner, der sætter begrænsningerne
  • En spændende branche med mange muligheder for god erfaring et udvidet netværk og en masse sjov
  • Deltagelse i sociale aktiviteter med kollegaer
  • Personalekort med rabat til madboderne og gratis (ikke alkoholisk) drikkelse i arbejdstiden.
  • Mulighed for at give dit CV et boost

Det er et krav, at du taler og skriver flydende dansk.

Det praktiske:

Send en motiveret ansøgning med CV, relevante eksamenspapirer og evt. referencer til Event Manager, Marie Terkelsen på mt@arkadenfoodmarket.dk.

Tiltrædelse: Snarest muligt

Varighed: 3-6 måneder

Timer: 30-37 timer om ugen (ulønnet)

Ansøgningsfrist: Snarest muligt - vi holder samtaler løbende.

ÅBNINGSTIDER

ARKADEN FOOD MARKET
Man – Torsdag 11.30 – 21.00
Fredag 11.30 – 22.00 (bar til 24.00)
Lørdag 11.30 – 22.00 (bar til 24.00)
Søndag 11.30 – 21.00

KONTAKT

ARKADEN FOOD MARKET
Vestergade 68
5000 Odense

Telefon: (+45) 3176 7352
Mail: Info@arkadenfoodmarket.dk

CVR: 38311638

© Copyrights 2018 ARKADEN FOOD MARKET - All Rights Reserved | Designed by mediePlan

TOP