Nyt køkken på budget – 9 simple tip til et nyt køkkenlook

Nedenstående artikel indeholder sponsorerede links

Hvis tanken om at udskifte dit trætte køkken med et helt nyt giver dig hovedpine, forstår vi det godt. For det er en stor opgave. Og også en ret så bekostelig opgave, hvis du skal have fagfolk til hele molevitten. Men du skal også have med i dine overvejelser, at du skal bruge dit køkken hver dag. Det er her, du får vand, vasker op, laver mad, har mad på køl og opbevarer en stor del af de ting, du skal bruge – hver eneste dag. Langt billigere og nemmere er det derfor, hvis du vælger en anden vej. Nemlig den hvor du lader dit gamle køkken stå, men blot giver det et ansigtsløft. Og der skal ikke ret meget til, før et trist rum igen får glød i kinderne, og du får lyst til at kaste dig over nye opskrifter fra spændende kogebøger. Her kommer 5 smarte tip, der giver dig madlysten og køkkengnisten tilbage igen.

Ny vægfarve

Maling kan gøre underværker, og man må bare sige, at der er noget om talemåden ”ny maling, nyt rum”. Havde du engang et hvidt køkken, er det nok ikke så hvidt længere. Grib chancen, og giv væggene en ny farve. Prøv at gå en anden vej, end du kommer fra. Afhængig af dit mod og din øvrige indretning kan du prøve en smuk olivengrøn farve, en rolig sandfarvet maling eller måske en lys, støvet blå nuance.

Smart køkkenkur

Dit køkkenur behøver ikke kun at være den praktiske, halvkedelige grå dims, der minder dig om, at du igen kommer for sent ud af døren. Køkkenuret fås i mange udgaver, og det kan være lige så stort et stykke kunst som et maleri eller lignende. Gå på jagt blandt de mange funky, chik, vintage, oversize og/eller retro køkkenure derude, og find et, der får dig til at smile, selvom det fortæller dig, at du burde være gået for fem minutter siden.

Lækre plakater

Du har hundredvis og atter hundredvis af lækre køkkenplakater at vælge imellem, så der ikke findes nogen god undskyldning for ikke straks at hænge et par op i dit køkken. Du kan få dem med farver, med illustrationer og med tekst. De findes med kaffe, te, cocktails, smoothies, vin, frugt og grønt. De fås med navne på verdens pastatyper og opskrifter på en mums caffe mocha. Hvad venter du på? Skynd dig at få beklædt din bare væg med lidt indrammet inspiration til fremtidige madoplevelser og skål med venner.

Kreativ vægpynt

Når du er færdig med at hænge madplakaterne op, så kig dig omkring i skufferne efter fint køkkenudstyr, som ser smækkert ud, men som du sjældent bruger. Det kunne være et stort skærebræt, som ikke må maskinopvaskes, og som derfor har det med aldrig rigtig at komme under kniven. Det vil til gengæld ose af stemning, hvis det hænger på væggen. Hængeplanter og rustikke hylder pynter også max.

Pangfarvede lamper

Lamper er også et område, hvor du virkelig kan slå sig løs med farver og interessante designs. Især et køkken i afdæmpede farver vil tage imod en knaldrød, grøn eller gul lampe med kyshånd. Har du et gør-det-selv-gen, kan du eksperimentere med at male en gammel lampe eller skifte skærmen på et loppefund. Det skader nemlig ikke det samlede look, at din lampe ser hjemmelavet ud. Tværtimod.